I virkeligheden er et helt nyt seksuelt/sympatisk/kunstnerisk organisk anlæg langsomt ved at vokse frem i menneskets psyke, som giver sig udtryk i øgede interesser for alt levende, universet, naturen, medmennesket, venskaber, samfund, kunst, kultur og videnskab (natur-og åndsvidenskab), som er hævet over f.eks. køn, nationalitet, race og konventioner. Denne sympati/kunstneriske skabeevne og udtryksbehov hænger nøje sammen med udviklingen af en større individualitet og tænkeevne.
Det er en ny spæd human/intellektuel evne og kraft, som også giver sig udtryk i et større videbegær og en større indlevelsesevne i andre menneskers tilstand og situation, og lysten til kun at gøre godt, at hjælpe og lindre andre menneskers smerte og lidelse, der hvor det er muligt.
Det er en spæd alkærlighedsevne som vil udtrykke, meddele sig og kommunikere sin indre verdens sympati, ideer og forestillinger ud til omverdenen -også ved hjælp af forskellige kunstneriske udtryk, fordi dets følselsesliv er blevet langt rigere og dybere, som et resultat af lidelseserfaringer i mange inkarnationer.
HVIS DET MODERNE MENNESKE IKKE TILSTRÆKKELIGT UDTRYKKER OG FINDER GENKLANG FOR SIN INDRE VERDENS ERFARINGER MED TANKER OG FØLELSER, I DEN YDRE VERDEN, DRÆBER DET SIN EGEN LIVSLYST.
Grunden til dette er bl.a. at mennesket ifølge Martinus åndsvidenskab primært er et åndeligt væsen, et overgangsvæsen mellem dyr og menneske. Det kender ikke sin egen psykiske struktur med åndelige legemer rodfæstet i en overpsykisk evighedssstruktur udenfor tid og rum, den guddommelige verdensplan og dets forhold og plads til den, hvor det kommer fra og hvor det er på vej hen, og følgeligt derfor ikke tilstrækkeligt sig selv og sine identiteter med deres modsatrettede behov og deres tilfredsstillelse.
Det moderne menneskes identitet er en blanding af en dyrisk egoistisk selvopholdelsesdrift med dens tilsvarende millionårige talenter og begær efter tilfredsstillelse af basale behov, og en helt modsat begyndende virkelig altruistisk, human, intelektuel og kunstnerisk bevidsthedsside med dens behov for udtryk og skabeevne.
Den ældgamle egoistiske selvopholdelsesdrift er i et kosmisk reinkarnations-og udviklingsperspektiv bestemt til gradvis at udleves, degenerere og transformeres til visdom og indsigt -og behersket af den gradvist voksende humane/intelektuelle virkelig menneskelige identitet.
Hele udviklingen fra naturmenneske til kulturmenneske (ved reinkarnation og karma og andre love og evige principper ifølge åndsvidenskaben) og videre frem til kosmisk/universel bevidsthed (flertallet af jordens mennesker inden for de næste tre tusinde år) er kosmisk set én lang proces i en gradvis udvikling af større og større begær og evne til at udtrykke sin indre verden og liv i den ydre verden.
Meget langt tilbage i tiden først med behov og evne til at udtrykke sig ved "at tælle", som udviklede sig til det fuldkomne talsystem, og senere med behov og evne til "at tale", som også vil udvikles til et fuldkomment universelt sprog, som kan udtrykke alle livets nuancer og kolorit.
Set i dette store kosmiske udviklingsperspektiv er selve livets oplevelse og manifestation derfor identisk med et gradvis større udvikling af og behov og evne til skabelse af livskunst eller kærlig og logisk væremåde. Det foreløbige udviklingsmål er den virkelige alkærlighedsevne som en daglig universel bevidsthedstilstand, som derfor også indebærer en genial evne til kunstnerisk udfoldelse.
Mennesket med universel bevidsthed er det største kunstværk som overhovedet kan skabes i den fysiske verden.
Det er et seksuelt dobbelpolet menneske, hævet over mand og kvinde, men med de maskuline og feminine bedste egenskaber i en fuldkommen harmoni og balance. Det udgør alkærlighed og den højseste viden som en bevidsthedstilstand i form af høj human følelse, inteligens og intuition. Dets væremåde er blevet et fuldkomment kunstnerisk udtryk og balance mellem lys og mørke, en integreret enhed af viden og moral i psyke, kød og blod.
Dets tidligere sæd og høst af lidelse og mørke igennem dyreriget, er nu forvandlet til visdom, alkærlighed og udødelighedsbevidsthed.Og dets væremåde kan derfor kun være til glæde og velsignelse for sine omgivelser. Det er det millionårige kunstneriske slutprodukt og resultat af den kosmisk kreative proces og udvikling fra dyr til "det færdige menneske i Guds billede efter hans lignelse".
Det enkelte menneske kan nu blive bevidst medarbejder og skaber af sin egen skæbne frem mod dette høje og visionære udviklingsmål ved bl.a. følgende punkter/proces:
Foruden at kunne blive bevidst medarbejder i sin personlige skæbne som en kreativ proces som livskunst og væremåde, får det moderne menneske også et større og større behov for at udtrykke sig ved et fysisk kunstnerisk produkt, og her vil jeg tage udgangspunkt i egne erfaringer med et billedligt udtryk i form af maleri.
til at udtrykke sin indre sjælsverden
i den ydre fysiske verden
-ved en kreativ proces og kunstnerisk produkt
Denne proces oplever jeg indeholder bl.a. følgende centrale punkter:
1) Inspiration, idé, forestilling, fantasi- fra indre og ydre verden
2) En indre bearbejdning af idé, grundlæggende struktur, form, farverelationer
3) Begyndende fysisk udtryk på lærred af struktur, farver og form
4) Overblik, pause og modningsproces, hvor billedet står uberørt fra timer til flere dage
5) Ny inspiration fra f.eks natur, TV, aviser,film, bøger, udstillinger, samtaler m.m.
6) Nybearbejdning
Herefter gentages punkterne 4,5 og 6 mange gange over tid indtil en mættelse og rimelig mættelse med udtrykket melder sig. Min erfaring er ofte at ved de sidste 5-10 % af et udtryk kan et billede fuldstændig forvandle sig, ændre karakter og kvalitet i positiv retning. Når jeg har forstået og udtrykt de sidste procent rigtigt kunstnerisk set, så oplever jeg en glæde og energi som er meget positiv. I nogle tilfæde opnår jeg først de sidste procent efter dage, uger, måneder ja, i enkelttilfælde år. I de tilfælde kan jeg se og føle at der mangler noget uden at jeg kan komme videre, men min erfaring er at tiden løser problemet før eller siden kommer løsningen, og ofte efter nogle nætter og dage senere i processen.
Øvrige resultater af en kreativ proces med billedudtryk som jeg oplever det
1) Det vigtigste ved denne proces er for mig at udtrykke min indre verden i den ydre verden med følelses inteligens og i ideelt set også intuition, således at noget af mine individuelle erfaringer, karakter, viden og fantasi kommer til udtryk, på grundlag af mine nuværende evner og anlæg, og uanset hvilken kvalitet det kunstneriske produkt udgør. Processen er det primære fordi her ligger læreprocessen, selv om resultatet selvfølgelig også har betydning.
2) Jeg oplever at jeg i en sådan proces skærper, udtrykker og udvikler min individualitet på en særlig måde, fordi det er en individuel proces at male, og fordi der ligger en tilfredsstillelse i at jeg 100% selv kan tage stilling, styre processen og udtrykket, trods det at resultatet altid bliver anderledes end jeg har forestillet sig. Måske meget vigtigt i perioder af personlig udvikling med uafhængig og selvstændig udfoldelse i forhold til de mange "kompromisser" som individet naturligt må indgå i samarbejdsprojekter overalt i det ydre samfundsliv.
3) Jeg får udtryk for følelser igennem maleriet på en original og sublim måde, som jeg ikke får udtrykt ad andre veje. Det skaber mere glæde og harmoni i mig selv og i forhold til den ydre verden. På den måde er det helsegørende. Jeg føler ikke at jeg er alene når jeg maler, fordi maleprocessen betyder en konstant vekselvirkning mellem min indre verden og den ydre verden (lærredet, farverne og de ydre inspirationer).
4) Jeg bliver mere bevidst i både fysisk struktur, form, farver og lyskontraster hver for sig og indbyrdes forhold, samt at de tilsammen indeholder 2 bagvedliggende sider af bevidsthed: VIDEN i form af idé, form og struktur som primært relaterer til inteligensen samt MORAL/ ÆSTETIK i form af farver, lys -og mørke kontraster/nuancer, som mere relaterer til følelser og tanker. Jeg fornemmer at der er nogle lovmæssigheder i mellem de 2 bevidsthedssider, som også skal afspejle sig i det fysiske udtryk ved struktur, form og farve-lyskontraster, samtidig med at jeg naturligvis ikke har tilstrækkelige erfaringer til at gennemskue denne sammenhæng, også selv om jeg teoretisk godt .kan forstå det overordnede forhold imellem de to bevidsthedssider, set ud fra åndsvidenskabens definitioner på moral, kunst og videnskab som følger.
(kunst fra lille bog Juleevangeliet 25-26-28 og moral fra f.eks. symbol 20)
er identisk med human følelsesenergi, som udelukkende er et resultat af lidelseserfaringer
Al
genial kunst må være på bølgelængde med livslovene (alkærlighed og logik)
som ikke også er videnskab er ikke kunst
Som ikke også er kunst er ikke videnskab
I samme grad som vi gradvis nu og i kommende inkarnationer, i skabelsen af vores skæbne i form af væremåde eller livskunst, kommer på blølgelængde med universets grundtone, som er identisk med alkærlighed, i samme grad får det enkelte menneske intuitionsevnen til hjælp og sluttelig under viljen kontrol.
Intuitionsenergien er den højeste åndelige energi, som kun udvikles på grundlag af balance mellem høj human følelse og intelligens udrenset for egoistiske og dyriske tendenser - hvorigennem mennesket indefra, baseret på egne erfaringer og MORAL, kan modtage den højeste VIDEN om verdensaltet og de levende væserner, om verdensaltet som et altomfattende levende væsen, om reinkarnation og evig udvikling, om udødeligheds-bevidsthed, viden om mørket og lidelserne som et "ubehageligt gode"i skabelsen af humanitet og højere bevidsthed, om kærlighed som verdensaltets grundtone o.m.a. Desuden kan intuitionen give sig udtryk i bevidstheden som overskygning af færdige ideer som indre facitter til kunstnerisk udarbejdelse og udtryk af en hver art- som genial KUNST.
Men den universelle bevidsthed , som i praksis betyder daglig bevidsthed om både den fysiske og åndelige verdens liv, efter ønske, er ikke kun et udviklingsmål i fremtiden, den er også allestedsnærværende overalt i naturen, bag mineraler, planter, dyr og menneskers fysiske organismer her og nu. Det gælder også i mikrokosmos i atomernes verden og i makrokosmos bag solsystemernes og galakssystemernes organismer. Derfor er oplevelser i naturen og koncentration på den universelle bevidsthed, som gennemtrænger den, en god træning af den kunstneriske sans.
Dette fordi hele naturskabelsen helt konkret også er et kunstnerisk fysisk udtryk, ligesom billedet på lærredet, kun med andre levende væsener som ophav og skabere, og skabt ikke kun i to men tre dimensioner for vores sanser, og i levende billeder, bevægelse, former og strukturer i form af organismer (alt i naturen er organismer og organer for levende væsener) og i alle solspektret farver og mørke/lyskontraster. En levende organisk film i form af livets oplevelse som vi selv deltager i og er medskaber af, som et enkelt livscenter i naturen og universets altomfattende organisme, og som er organiseret efter princippet "levende væsener inden i levende væsener".
Ligesom jeg i mit fysiske maleri på lærredet, med strukturer, form, farve og lys-mørkekontraster udtrykker min bagvedliggende bevidsthed med følelser, tanker og intelligens, i form af de 2 sider VIDEN OG MORAL, så forholder det sig i princippet på samme måde med den universelle bevidsthed, som ligger bag al fysisk skabelse, blot er naturens skabelse fuldkommen i forhold til mit ufuldkomne billede på lærredet, fordi den er udtryk for den højeste VIDEN, MORAL og KÆRLIGHED.
At nyde og glæde sig over skønheden i den fysiske naturskabelse er en opløftelse for sjælen for alle mennesker.
At træne sig i at erkende og opleve den levende natur som en genial kunstnerisk materialisation af den universelle bevidsthed og kunstner, udvider menneskets evner som livskunstner og inspirerer dets kreative kunstneriske evne og udtryk .
Med disse ord ønsker jeg læseren fortsat inspiration, glæde og lyst til at fortsætte sine egne individuelle kreative skabeprocesser i form af både livskunst og fysisk kunstneriske udtryk, af hvilken art det nu kan være.
Poul Dyrholm